Yogakurser og retreats
Du lærer mere og mere om dig selv for hver yogatime, du deltager i. Måske har du en særlig yogalærer, hvis undervisning du bare oplever, giver dig lige det, du har brug for. Det kan være noget fysisk – men det kan også være noget mere filosofisk eller spirituelt.
Det kan også være, at du deltager i en eller flere yogaklasser, hvor du mærker, hvordan du langsomt bliver mere og mere stærk og mere og mere smidig og glæder dig stort over det. Du kan via yoga have fået erfaringen med en øget bevidsthed om din vejrtrækning – hvilket du vil nyde godt af, længe efter du har forladt yogatimen.
Men nogen gange er du måske nysgerrig på, at vide lidt mere om nogle særlige emner og områder inden for yogaen. Det kan være du har brug for at blive lidt klogere på fysiske skader eller udfordringer, hvor du ville kunne bruge yogaen til at styrke og hele dig selv eller andre.
Derfor vil du kunne deltage i Inner Smile Yogas kurser, der tilbydes i løbet af året, og få lidt ny viden og indsigt samt inspiration til, hvordan du kan bruge yoga til at blive endnu mere rolig, sund og vital.
Retreat betyder på engelsk ”tilbagetrækning” – og det er lige netop, hvad et yogaretreat er. En tilbagetrækning fra hverdagen…!
Her har du mulighed for at holde en pause. Lægge nogle af hverdagens hektiske gøremål og tanker lidt til side, for at tanke dig selv op med noget ny og frisk energi til både kroppen og hovedet.
Så et yogaretreat vil være nogle dage, hvor vi vil tage os godt af DIG. Det er din tid..! Du vil blive forkælet med en masse dejlig yoga i skønne lokaler og omgivelser. Der vil være masser af tid til dig selv. Der vil være mulighed for at komme ud og vandre og opdage den skønne natur i området omkring, hvis du har lyst. Eller måske du brug for at kunne sidde i ro og fred og kigge ud over havet eller bjergene og nyde bare at være – uden at skulle nå noget eller forholde dig til noget.
En fantastisk genopladning af kroppen og sindet – hvor der vil blive fyldt på af ro og overskud.
Et yogaretreat fortryder du aldrig!
Yoga i Pyrenæerne – Book din plads her
For mere information – eller booking pr. mail – skriv til: mail@innersmileyoga.dk