De fleste bliver gladere og friskere af at bevæge sig.
Hvad end I er en døgninstitution som fx. et plejehjem med faste beboere eller en daginstitution med borgere, der komme nogle timer dagligt, så kunne yoga være en god mulighed for bevægelse til jeres beboere/borger til at styrke kroppen og forfriske sindet.
Yoga er en god og blid form for motion, som – om nødvendigt – ville kunne tilpasses de fysiske udfordringer, der eventuelt måtte være. Yoga kan nemlig også gøres siddende eller ved brug af andre hjælpemidler, således at det bliver en dejlig og behagelig oplevelse for alle, der deltager.
Uanset alder eller fysiske tilstand, vil yogaen kunne tilføre øget styrke og fysisk velvære, og et hoved, der tænker mere klart og roligt – og bedst af alt, vil der være glæde og fornøjelse for deltagerne, der over hele linjen vil få humøret til at stige.
I mine yogatimer er der altid masser af smil – og gerne nogle grin – for yoga skal være noget, der gør folk glade, friske og fornyede.
Så hvorfor ikke gøre noget godt for jeres beboere/borgere, og få noget yogabevægelse ind?