Inner Smile Yoga – Yoga i virksomheder, sportsklubber og institutioner
Hvad får man ud af at dyrke yoga?
Det er værd at overveje at få yoga ind på arbejdspladsen eller i din sportsklub eller på institutionen (plejehjemmet eller døgninstitutionen), hvor det 100% sikkert vil skabe stor trivsel til medarbejdere, medlemmer eller beboere
Mange oplever, at efter de er begyndt at lave, får mindsket deres fysiske gener (i bl.a. nakke, skuldre, ryg og knæ). Det sker fordi yoga arbejder både med styrke og gør derved kroppen modstandsdygtig over for belastninger og skader. Samtidigt har yoga også mange gode stræk, som fjerner spændinger og ømhed.
Der vil derudover være en større opmærksomhed på åndedrættet, som er en essentiel nøgle til at skabe ro. Og de afsluttende liggende guidede afspændinger forstærker fundamentet af ro i både kroppen og i hovedet, hvorved både det fysiske og det mentale overskud bedres.
Når først I er startet med at lave yoga, vil I helt uundgåeligt føle jer stærkere, gladere og fyldt med meget mere energi og overskud.
Den eneste advarsel jeg vil give er:
Yoga kan være stærkt vanedannende – men heldigvis på den allersundeste måde..! 🙂
Yoga for virksomheder
Går I med overvejelser om at gøre noget godt for jeres medarbejdere, så lad yoga være én af de ting, I tilbyder jeres medarbejdere som en del af en aktiv, sund og engageret arbejdsplads. Jeg underviser ofte i virksomheder, hvor medarbejderne måske aldrig eller kun ganske kortvarigt har stiftet bekendtskab med yoga. Men uanset erfaring med yoga eller ej, så plejer min undervisning at være til stor gavn og fornøjelse for alle.
Min mission er nemlig ved at instruere grundigt og klart, samt at kunne afmystificere yoga og gøre det til “alle-mands-eje”, så det ikke kun er noget for smidige og hypermobile mennesker, som nogen måske går rundt og tror.
Yoga er for alle – ligegyldigt højde, drøjde og køn – og hvad man ellers dyrker af sport eller har af interesser.
Everybody has a yogabody…!
Få nogle friskere og gladere medarbejder, med ro i hovedet og styrke i kroppen og glæde i sindet.
I vil ikke fortryde det!
Yoga for sportsfolk
Yoga er et rigtigt godt supplement til at styrke og smidiggøre kroppen og på længere sigt undgå skader, som ellers kan være typiske for en given sportsgren. Og det er uanset sportsgren, og om der er tale om amatørsport eller professionelle sportsudøvere.
Min yogauddannelse ligger vægt på læren om hensigtsmæssig bevægelse af leddene, hvor det ikke nødvendigvis handler om at komme så langt ud i yderstillingerne, men hvor det er mere vigtigt at komme hensigtsmæssigt ind i stillingerne. Desuden uddanner jeg mig løbende og holder min viden opdateret inden for bl.a. mobility, så jeg ved, hvad der rører sig i forhold til hensigtsmæssig bevægelse.
Det er efterhånden mere og mere brugt at benytte sig af yoga som et styrkende supplement inden for både fodbold, håndbold, løb, golf og roning mv. Ikke kun for den fysiske træning skyld, men lige så meget for den mentale træning, der også ligger naturligt i yogaen.
Er det tid til, at DIN klub også får yoga ind i træningsprogrammet?
Yoga for institutioner
Hvad end I er en døgninstitution som fx. et plejehjem med faste beboere eller en daginstitution med borgere, der kommer i nogle timer dagligt, så er yoga et godt tilbud til jeres beboere/borger til at styrke kroppen og forfriske sindet.
De fleste bliver gladere og friskere af at bevæge sig. Og her er yoga en god og blid form for motion, som – om nødvendigt – ville kunne tilpasses de fysiske eller mentale udfordringer, der eventuelt måtte være. Yoga kan nemlig også gøres siddende eller ved brug af andre hjælpemidler, således at det bliver en dejlig og behagelig oplevelse for alle, der deltager.
Uanset alder eller fysiske tilstand, vil yogaen kunne tilføre øget styrke og fysisk velvære, og et hoved, der tænker mere klart og roligt – og bedst af alt, vil der være glæde og fornøjelse for deltagerne, der over hele linjen vil opleve et øget godt humør.
I mine yogatimer er der altid masser af smil – og gerne nogle grin – for yoga skal være noget, der gør folk glade, friske og fornyede.
Så hvorfor ikke gøre noget godt for jeres beboere/borgere, og få noget yogabevægelse ind i hverdagen?!
Priser for yogaundervisning i virksomheder, sportsklubber og institutioner
- Kr. 1000 for 60 min.
- Kr. 1200 for 75 min.
- Kr. 1300 for 90 min.
Evt. tillæg af transportomk. hvis uden for København. Særlige yogaevents eller workshops arrangeres gerne. Kontakt os for en snak om idéer og muligheder.